Hvad skete der så efter den store indsigt?

I denne blog vil jeg dele med dig, hvordan tiden har set ud efter min indsigt omkring hvordan jeg har tænkt at et bestemt kropsideal ville være vejen til tilfredshed, ro og en følelse af at være okay.

Det var tydeligt at det var en dyb indsigt jeg havde haft, og at det kunne betyde at jeg ville opleve et skifte i min adfærd og tænkning omkring krop og mad. 

Som jeg skrev i det andet blogindlæg, så kan en gammel hund godt lære nye tricks, men det betyder ikke nødvendigvis at gamle vaner er forbi lige fra den ene dag til den anden. Detaljerne i og hvad jeg tænker er ligegyldige, det handler mere om at jeg troede, de ville forsvinde efter min indsigt og at alt ville blive meget lettere derfra og det fra dag 1. Men der er heldigvis plads til at få indsigt på indsigt, dvs en dybere forståelse af det jeg har set. Så her er hvad jeg tænker om det her lidt tid efter.

Først og fremmest så er jeg lettet over at opdage, at jeg altid er okay uanset hvad og at der ikke er noget at kontrollere. Det handler mere om det modsatte, at give plads i hovedet til faktisk at kunne “høre” hvad det er min krop har brug for, for det er den så meget bedre til end mig. Og i det er der så meget frihed og fred.

I en coaching samtale med en kvinde, der også kender til det med at have mange tanker om krop og kost, blev jeg spurgt om jeg efter min store indsigt altid var i ro omkring min krop mm. Der måtte jeg erkende, at der stadig er en masse gamle vanetanker. Men fordi de har været en del af mit liv i så mange år, så tror jeg også at det er naturligt at de hænger ud i min bevidsthed et stykke tid endnu.Men det gør dem ikke sande eller vigtige!

Efter samtalen reflekterede jeg over vores snak og der gik det op for mig på et endnu dybere plan, at mine vanetanker ikke handler om form! Det handler om at være okay, misforstået som værende lig med en bestemt krop. 

Nu ved jeg dybere og tydeligere, at jeg okay er uanset hvad jeg tænker! 

Men der er heldigvis noget andet, jeg også har lagt mærke til i den tid, jeg har gået på opdagelse i denne psykologiske indefra og ud forståelse. Og det fik jeg øje på igen under coachingsamtalen. Det er med at forandringer kommer, når og hvis det er meningen at der skal ske forandring. 

At mit lille ego så har en holdning og tanker om hvordan en forandring skal se ud og hvornår, det er en helt anden ting. At tro at forandring skal se ud på en bestemt måde, er for mig ikke meget anderledes ud end det jeg ønsker forandring fra. Nemlig en masse tænkning og historie brygning om et bestemt resultat eller mål efter en indsigt er vigtigt. Og så er jeg jo lige vidt på en måde. Bare med noget andet at holde øje med og tænke på… Ikke særlig befriende eller let liv alligevel på den måde.

Jeg har selv oplevet at jeg ofte har været et stykke tid om at opdage forandringer, men at det tit er noget jeg ser i bakspejlet. Og det er egentlig ret godt, for der er det tydeligere at se hvad der er sket af forandring målt over tid. Så forandringen sker bag min ryg, - vanvittigt, ik! 🙂. Så når jeg ser bag om vanetankerne om at jeg først er okay med en bestemt kropsform, så har jeg opdaget forandringer, der gør mit liv mere frit og let.

Så selvom tankerne larmer, så sker der alligevel ting og sager i kulissen :-).  

Det er vigtigt lige at understrege, at jeg intet har gjort for det! Det er ikke planer eller overvågning, der fører til forandringer efter en indsigt.

Det tager mit intelligente design sig af,- det er et system,  der altid søger mod trivsel, - det er faktisk min grundessens at være i balance. Og når noget tænkning falder bort, så falder mit system tilbage i balance og min adfærd ændrer sig helt af sig selv. Nogle ting opdager jeg i nuet, andre først efter et stykke tid. Jeg prøver bare det bedste jeg kan for ikke at stå i vejen for det der skal ske. 

Der er så meget frihed i at opdage, at det ikke er viljestyrke og planlægning, der fører til ro og balance, men at det faktisk er sådan jeg er inderst inde. Altid har været og altid vil være.