Vanetanker

Vanens magt er et udtryk vi vist alle kender og har hørt og måske også selv brugt før. At man gør ting uden rigtig at føle, at man gør det bevidst eller har mulighed for at gøre noget andet end det man plejer. Men hvad nu hvis det ikke helt er sådan tingene hænger sammen?

Hvad jeg selv har set og vil dele med jer, er min opdagelse omkring vanetanker og alle dets historier og overbevisninger. 

Nogle tanker kan jeg sagtens se som lettere baggrundsstøj uden samme “magt” eller betydning for min følelse af at være ok, mens andre bestemt kommer med ubehagelige følelser og de fremstår som klare sandheder, der er ekstremt vigtige at adlyde for at jeg kan leve trygt og godt. 

Men en af hjernens opgaver er jo netop at sørge for at jeg er ok. Så den holder øje med potentielle farer omkring mig og sørger for at alarmere, når der ser ud til at være fare på færde.Det er jo dejligt i tilfælde at en virkelig brand, men hjernen gør det ud fra devisen “ hellere alarmere en gang for meget, for være på den sikre side”. 

Vi har vel alle prøvet at forveksle en nullermand med en klam edderkop - pyh i et sekund føltes det utrolig virkeligt! Det går lynende hurtigt, det der tankesystem. Samtidigt er det er også et system, der elsker gentagelser,  da det er energi besparende, at fyre de samme tanker af frem for at skulle opfinde den dybe tallerken for tit! 

Smart nok -  så vaner er godt for en hjerne, men skidt for mig, når jeg kommer til 

at leve efter dem ud fra en overbevisning om, at det er sandheder, der skal 

efterleves for enhver pris.

At få øje på hvor mange historier/vanetanker, der kører på repeat i mit liv. Det sker hver morgen, hver time, hver dag, aften, hver årstid, ugedag, jul, i mødet med en ven, familiemedlem, chef, kollega. You name it! Alle de historier der bliver til overbevisninger, regler at følge og sandheder! 

Men en dag var der hul igennem mine tanke tåger med nyt syn på vanetanker:

Det startede med at jeg opdagede, at hver gang jeg satte mig i min bil, så fik jeg lyst til et stykke tyggegummi. Det er da lidt underligt, for lysten var der ikke inden, der var tyggegummi slet ikke i min bevidsthed. Eller samme trang til at pille næse når jeg kørte af motorvejen! Det er jo på ingen måde et problem, men en vanetanke er det helt bestemt! Og så slog det mig, at hvad hvis de vanetanker ikke på nogen måde adskiller sig fra alle mulige andre vanetanker! Det er bare nemmere at se uskyldigheden og ligegyldigheden i disse tanker, for de føles ikke super vigtige eller farlige. Og jeg kom til at reflektere videre - hvad nu hvis ingen tanker adskiller sig fra hinanden i forhold til hvad de er og kan? 

Hvis alle tanker er lavet af den samme mængde energi, så er der vel heller ikke forskel i deres betydning for mig? 

Dvs andre tanker og overbevisninger, der for mig fremstår som uhyrlig vigtige at få styr på og adlyde, ikke er mere vigtige eller farlige end min tyggegummi tanke?!!? 

Det åbner i sandhed op for en mulighed for at se noget nyt! At kigge på mine vanetanker og rigide overbevisninger på en anden måde og med en oprigtig nysgerrighed på at se nyt. At turde sætte spørgsmålstegn ved og gå på opdagelse vanens øjensynlige magt er noget jeg helt sikkert kommer til at gøre mere i. Det tør jeg godt:-).