Tanker er ikke fakta
- anne171101
- 21. mar.
- 4 min læsning
For mange år siden hørte jeg sætningen “tanker er ikke fakta”hos en psykolog jeg gik hos, fordi jeg var deprimeret. Det var noget jeg tog med mig derfra og som jeg ofte har tænkt på, når jeg igen igen var fanget i tanketågernes univers.
Det var da en ok hjælpsom tanke, der lige kunne bryde lidt af strømmen af mindre hjælpsomme og, som jeg husker det, meget urolige og ængstelige tanker. Min oplevelse var dog stadig lidt ala “nej, jeg kan godt se at tanker ikke er virkelige, men jeg føler stadig en masse i min krop, så derfor må der da være noget i tankerne, der er sandt?”
Det var dengang hvor jeg troede at jeg skulle lære at tænke anderledes for at få ro i sind og krop.
Det så ud som at det bare var op til mig og en hel del arbejde, men at der til gengæld var udsigt til fred og ro og bedre mental trivsel, når bare jeg lige fik styr på det her med at tænke anderledes.
Ligeledes gik jeg og troede at det her med at være i overskud, glad og tilfreds i livet var en tilstand, som jeg kunne oparbejde mestring i og derfra altid ville være i ro og balance og glad. Så måske kan du fornemme at det var hårdt arbejde og ekstra tungt, når jeg så oplevede livet med dets gode og mindre gode dage. Det var det!
Men jeg var opsat på at knokle og egentlig nok også ret vant til at prøve at regne livet ud, så jeg bed mig fast på opgaven. For jeg ville så gerne undgå at blive mentalt presset igen, hvilket der jo er megen logik forbundet med…
Men altså der var ikke rigtig nogen krukke for enden af regnbuen-oplevelse for mig. Tværtimod, så endte jeg med at slå mig på livet, forstået på den måde at jeg havde en del perioder gennem mange år, hvor jeg kæmpede med at være i balance og trivsel.
Der var kun overskud til de allernærmeste og jeg følte at jeg var den eneste der ikke rigtig magtede så meget andet end familien og arbejdet.
Da jeg så blev introduceret til at kigge i retning af denne forståelse, så gik det hurtigt op for mig at jeg havde misforstået meget omkring tankens natur. Her er hvad jeg fx har set
Tankers natur er at de kommer og går. De kan ikke blive her for evigt. Prøv selv at holde fast - det kan vi ikke, for det er en formløs energi, der forsvinder det samme sted hen, hvor det er opstået fra. Puf..
Det betyder at jeg ikke skal gøre noget for at få en angst tanke til at gå væk, det sker helt af sig selv. (At forsøge at få tanker til at gå væk er en illusion og i øvrigt også bare mere tænkning på tænkning og som at køre i ring, intet nyt at se der).
Sådan som jeg har forstået det, så opstår vanetanker, fordi vi er kommet til at tro på en tanke som en sandhed og noget vi skal lytte og leve efter. Og sammen med den del af vores hjerne, der elsker at generalisere og lave forbindelser, så skabes tendensen til at den samme tanke kommer på besøg igen og igen= sandhed for mig.
Formålet fra hjernens side er at tanken enten skal holde os fra at gøre noget, der ser farligt ud eller mere af det, der frigiver gode biokemiske stoffer. Et levn fra en fjern fortid hvor mennesket virkelig var i reel fare meget af tiden og havde brug for dette system. Det har vi stadig og det virker også helt perfekt når vi virkelig er i fare og skal reagere hurtigt. Tak for det, det er smart. Men desværre er der også den her med hellere lige overtolke ting og sager, og derfor at vi kan blive fanget i en tanke illusion om det ene eller andet.
Tanker er formløs energi, med et uendeligt potentiale. Dvs jeg kan tænke hvad som helst! Men bare fordi en tanke bliver tænkt tusindvis af gange, gør den ikke til sandhed. Jeg kan fx tænke at månen er lavet af grøn ost 1 billion gange, men det gør det ikke til sandhed!
Hvad hvis det er det samme med vanetanker?
Tanker er ikke fakta! Wow … det er først for nylig at jeg så dybere hvad det egentlig betyder at forstå at mine tanker ikke er sande! Men det føles bare sådan nogle gange og det er helt okay. Men i andre sammenhænge så er det så tydeligt for mig, at jeg ikke er mine tanker. Jeg er ikke dit,dat eller dutten og jeg skal heller ikke dit dat eller dutten, bare fordi der er en tanke på besøg, der siger noget andet?
At det er helt naturligt at livet føles og tænkes forskelligt fra øjeblik til øjeblik. Og når jeg ikke helt så ofte lader mig overbevise af tankernes sirenesang, så lever jeg et liv i langt mere overskud og ro, for det er min grundindstilling.
Jeg kommer helt sikkert til at skrive mere om tanker i flere blogindlæg, for det er gennem tanker at livet opleves og der er så meget at være nysgerrig på.
En tanke bliver ikke mere sand af at blive tænkt tusindvis af gange!



Kommentarer