Lille Peter Edderkop

Dette blogindlæg har udgangspunkt i en af de forandringer, som jeg først lagde mærke til efter jeg var begyndt at gå på opdagelse i hvad der ligger bag alle mine oplevelser i livet. Altså det her med at vi oplever alt indefra og ud og ikke udefra og ind, som jeg da stadig bliver fanget ind i illusionen om. Men det er en anden snak til en anden god gang ☺️.

Tilbage til min fortælling om en dag, hvor jeg gik og pudsede vinduer og fik øje på en korsedderkop, som var blevet forstyrret i hjørnet af vinduet. Normalt ville synet af sådan en fætter have sat gang i en reaktion hos mig med kuldegysninger, forskrækkelse og en gisp eller lille hyl, hvis den havde kravlet på mig. Med hurtig puls og adrenalin susende rundt i kroppen, jo det kender vi alle sammen godt.

Mit rationelle jeg ved godt, at det ikke giver mening at blive bange for en edderkop i Danmark, men uanset hvad så var mit nervesystem blevet gearet til at reagere ved synet af edderkopper. Jeg havde faktisk nærmest en radar, der altid kunne opfange en edderkop i et rum, selv i den yderste øjenkrog, var det som om jeg altid så dem. Og nogle gange var det altså bare en flue, men reaktionen var den samme. 

Reaktionen sker lynhurtigt og er et naturligt kæmp eller flygt respons i kroppen, som er kroppens måde at gøre mig klar til hurtigt at kunne vurdere og reagere i en potentiel farlig situation. Smart indretning i en virkelig farlig situation, men her i dette tilfælde, en tydelig overreaktion uden kobling til nogen som helst form for fare for mig. 

Men denne dag havde jeg ikke den sædvanlige reaktion ved synet af edderkoppen, - jeg tog den faktisk op i hånden og bar den uden for! Det havde jeg aldrig troet at jeg ville turde! For edderkopper er der ulækre og farlige osv. 

Jeg har efterfølgende tænkt på den forandring mange gange, og der er flere pointer omkring den som jeg synes er så fine i forhold til min mentale sundhed og vejen ud af angst og nyt syn på gamle overbevisninger om ting i mit liv. 

Først synes jeg at det er ret morsomt og en kosmisk joke, at det lige var min angst for edderkopper, der forsvandt først. For det følte jeg ikke var noget, der fyldte i mit liv. Nej, så jeg ville da egentlig have foretrukket, at det måske var noget andet, jeg havde lært at være mindre bange for først. 

I min optik så ville min angst for edderkopper ligge ret langt nede af ønskelisten over ting jeg syntes der skulle ordnes eller ændres 😀.Jeg ville da gerne have ønsket at mit udpræget veludviklede kontrolbehov, som fyldte og stadig fylder i nogen henseende, ville forsvinde så jeg kunne leve i fred og ro resten af livet. 

En anden, men vigtig, pointe i den her edderkop historie er, at det er et klassisk eksempel på hvordan sindet fungerer og er i stand til at regulere sig selv! 

For jeg har intet gjort for at slippe af med min angst for edderkopper. Dvs ingen planer, tænkning og tilvænningsproces for at jeg nu tør have en edderkop kravlende på mig. 

Som beskrevet tidligere, så var der helt bestemt andre steder jeg ville have fokuseret på, hvis jeg havde noget at sige mht. hvilke ting der fikses og i hvilken rækkefølge!

Men da mit sind opererer helt perfekt uden mit egos hjælp, så sker der altså ting og sager bag min ryg! Og hvad er det så der sker? 

Jeg har tænkt på, at ved at jeg forstår hvordan mit sind fungerer og det ikke er noget ude i verden (edderkop i dette tilfælde), der er skyld i min ubehagelige oplevelse og angstreaktion. En edderkop er jo bare en edderkop, helt neutral. Det er min tænkning om edderkoppen, der er hele årsagen til min reaktion i kroppen. Og tanker er ikke farlige eller sande.

Så når jeg forstår det på et overordnet plan, så er der også noget tænkning, der ændrer sig fra at være ængstelig/ i alarmberedskab til mere roligt og naturligt. Og når det sker, så er der også ting, jeg ikke reagerer på, fordi jeg ikke er i alarmberedskab med antennerne ude for at scanne verden for potentielle farer. 

Da min angst for edderkopper ikke var noget der fyldte i min hverdag, så var det også noget af det, der faldt væk hurtigst, tror jeg. 

Det er så vildt at få øje på og det har fået mig til at tænke - hvad nu hvis det gælder for alle former for angst? Ja, hvordan kan det ikke være det samme, hvis angst handler om mine tanker og overbevisninger om noget specifikt, så må “kuren” for det også være den samme og ikke noget der kræver hårdt arbejde og bearbejdning?  

Det er noget jeg er meget nysgerrig omkring og går på opdagelse i, for det er jo egentlig ret interessant  og næsten ikke helt til at fatte, vel? 

Jeg har da heldigvis også opdaget at forandringer ikke kommer som en bestillingsvare, men at mit medfødte mentale system fikser det, som der skal fikses og det kommer helt sikkert til at se anderledes ud end mit ego gerne vil.

 Jeg har indset at jeg bliver levet af et intelligent system, der altid søger at skabe balance - og det er faktisk ikke helt så tosset at vide det.

Tak for at læse med 💞